Fin Skæller på nye boilies


Bobi var taget ud for at teste de nye dumbells af fra Prologic, og resulterede i at han fangede en flot 6kg’s skæller, efter en times fiskeri.

Han fiskede med 2 dumbells på et hair, med duften “Rainbow Pineapple“. Derudover fangede han en stribe brasener optil 3kg.

Bobi konkluderer at disse Prologic Dumbell boilies fungerer til alt slags karpe og medefiskeri, selv i de køligere måneder.

Ny Put & Take sø med Danmarks reneste vand og 700 kilo fisk!

Skærtorsdag d. 17. april, åbner søen med Danmarks reneste vand og 700 kilo ørredder og brødding
Det er ikke hver dag, områdets lystfiskere får nye muligheder for at dyrke deres interesse. Men i Påsken bliver ikke mindre end 700 kilo regnbueørred, guldørred og brødding sat ud i en helt ny Put & Take-sø ved Kaldredgården.

I samarbejde med ejerne af søen er vi ProFishingStore.dk hovedsponsorer og er med til at guide fiskeriet ved søen. Torsdag den 17 April kl 08:00 åbnes søen for første gang, og der vil være 700kg blandede ørreder at fiske efter. Profishingstore.dk er selv tilstede med en vogn fyldt med grej til Put & take fiskeren. Vi glæder os til at se netop dig.

Priserne ved søer er følgende:
3 timer (max 2 fisk) = 120,-
5 timer (max 3 fisk) = 150,-
7 timer (max 5 fisk) = 200,-
Dagskort (max 8 fisk) = 300,-

Børn under 12 år = halv pris

Adressen til søen er:
Kaldredvej (mellem 27-29 nede til venstre)
4593 Eskebjerg

Ejeren udtaler: “Jeg har selv boet i området, og er aktiv fisker. Så en dag, da jeg kørte forbi, undrede det mig, at der ikke var nogen aktiviteter i området, man kunne samles om, og så tænkte jeg, at Put & Take ville være perfekt. Og så ringede jeg til lodsejeren, Mogens Echberg, som heldigvis var med på ideen, forklarer Dan Bach Nielsen.”

Læs artiklen fra sjællandske medier her: http://www.sn.dk/kalundborg/ny-fiskesoe-i-kaldred-aabner-i-paasken/artikel/400168#.U0j6rf1Ziw5