Ny Stør PR til Bobi

Bobi var taget til poppelsøen for at brænde et par timer af med størfiskeriet. Dagen var svær i starten og størene ville ikke rigtigt hugge. Men det hele vendte efter en times tid, da hans Ron Thompson Tyran Manie bukkede til bristepunktet, før modhugget faldt. Fisken stod næsten helt stille da den blev modhugget, og føltes som om det var bunden. Men bunden blev pludselig levende, og rev line af hans baitrunnerhjul for fulde brag.

Fisken tog mange store udløb og gik dybt og tungt konstant. Efter ca. 15 minutters hård fight viste fisken sig i overfladen, og først der kunne man se hvor stor den var. Fisken blev vejet til 15,5kg som nu er hans nye PR. Fisken blev fotograferet og nænsomt genudsat. Han håber på at den bliver fanget igen en anden god gang.

Fisken blev fanget på fastmonteret lod, samt et flurocabon forfang i 0,35mm. Agnen var et sildestykke.

Knæk & bræk derude MVH Bobi.

Beluga stør på 15.4 kg fra Kaldred

Glenn havde længe godt kunne tænke sig at prøve kræfter af med stør fiskeriet – Så Glenn pakkede sit fiskegrej og tog til Kaldredegårdens Put & Take. Da han ankom til søen, gik han en tur rundt om søen og fandt sig en plads.

Efter mange timer hvor der kun havde været enkelte bip fra bidmelderen, uden nogle kontakt med Stør kravlede han ned i soveposen for lige og blunde lidt, hvilket ender med at han falder i søvn. Ligepludselig bliver han vækket af et bip fra bidmelderen, og få sekunder efter hyler den med en konstant tone, mens linen render af hjulet i en enorm fart. Glenn følte bestemt ikke at det var en stør ud fra hvad han havde hørt, men da fisken var ca 10-15 meter fra ham sprang den ud af vandet hvorefter den dykkede, og gik helt amok med et godt udløb på ca 150 meter. Da han efter et lille stykke tid fik den længere ind så han kunne se fisken, tog den lige et udløb igen… efter to gode udløb fik han fisken ind og kunne lande sin første Beluga stør på 15.4 kg – Fisken blev afkroget, vejet og der blev taget billeder hvorefter den blev udsat igen..

Glenn udtaler at han glæder sig til dens næste møde.

Knæk og bræk