4 Målere til samme mand – Den største på 21kg

I lørdags var Denis sammen med sin svoger og nogle venner på den første af 3 buletur som de plejer at tage ud på hvert år. Det startede med at blæse en del om morgnen da de sejlede ud kl 7, hvor de straks tænkte at det bliver en laaang dag – Især da det var en 10 timers buletur de var på og starten gik lidt skidt for dem, da det blæste mere og mere.

Den første Denis fik var en fin torsk på 5Kg, som han var ret glad over, men så begynde de andre at hive målere op – Den første måler som kom på på båden var på 13.5kg, mens den næste vejede 15kg, og den tredeje vejede 18.5kg – Her troede Denis at det var slut med alle de store torsk… – Meeen så fik Denis heldet med sig, da han han fik sin første måler op som vejede hele 21kg. – Den havde bidt på en 600g sølv/blå pirk.

Men det viste sig at det ikke var den sidste Denis ville fange den dag, eftersom de næste torsk han fik op vejede 17.5kg, 12kg og 10kg, som han fik op på under 2 timer – Denis var blevet godt træt i armene, og han syntes at dagen var gået meget hurtigere og var meget sjovere end han havde regnet med- – Alt i alt en fantastisk dag med massere af fisk og en dejlig tur med kutteren SVÆRD – som fik intet mindre end 11 målere med hjem den dag.

Knæk og bræk

Denis Team ProFishingStore