Flot aborre og gedde

Endelig var vejret blevet nogenlunde fiskevenligt, og han skulle helt klart på søen – fiskefeberen var høj. Han startede fiskeriet med dybdegående woblere på 18 meter vand, da han ville prøve de pelagiske gedder, men der var ingen bananer eller byttefisk at lodde. Han trak længere mod nord og fik en bonus aborre på et kilo på geddegrejet, som han før har oplevet. Desværre var vejret ikke bedre nordpå da vinden stod i stik syd og blæste en 6-8 m/s. Da han var kommet halvvejs nordpå, blæste det for meget op til at han gad fortsætte. Han tog derfor chancen og sejlede over søen mod Kongens Bøge. Ca. halvvejs midt ude på søen på 21 meter vand, får han et kanon hug på sin Rapala Super Shad Rap i Firetiger. Det var en gedde på 6 kg som havde taget hans agn. Gedden tog flere gode udløb, og var i meget god kondition. Han fik sat grejerne igen og krydsede pladsen igen, og begge hans bundstænger gik – dobbelthug! Den ene gedde var samme størrelse som den på 6 kg, men røg desværre af lige inden netningen! På den anden bundstang sad der en lille pind på 2 kg. Vinden havde taget så meget til at han ikke kunne fiske på den plads mere, så han sejlede sydpå igen, hvor der kunne findes læ. Efter en kort frokost sejlede han igen ud på 21 meter vand ud for konge broen, og fik endnu en pind på 2 kg, som tog hans Rapala Super Shad Rap i Neutral. På dette tidspunkt var der begyndt at komme rigtig mange bananer og Byttefisk på loddet, da han får godt hug på sin Firetiger agn igen – en flot gedde på 5 kg, som også var i rigtig god kondition – super tyk. Under dagens fiskeri, fik han 3 hug som ikke blev på – super dag på Søen!

Endnu en flot aborre over kiloet

Oven på stormen forventede Jesper Pedersen fra Ålborg, der sammen med makkeren, var taget til Lindholm Å vanskelige forhold. Jagten på agnskaller blev opgivet, og i stedet blev Berkley Power Grub hvid/gul monteret på linen. Forholdene var så vanskelige, at en 18 grams jig ikke holde sig på bunden. Frem af kassen kom en 30 grams. Tredje plads blev lykkens plads. Jeg havde placeret et kast klods op af nogle siv, og fik kort tid efter det karakteristiske stød i stang, der indikerer, at en arrig aborre har hugget. Kort tid efter lå der en super flot aborre på 1150 gram i nettet. Så var turen sgu reddet, pointerer Jesper. Få kast senere krogede jeg endnu en fisk. Denne gang var det blot en 400-500 grams fisk, der ikke kunne står for Power Gruben. Kort tid efter fik han et rigtig godt hug ved modsatte bred, og da fisken valgte at gå langs bunden, var han ikke i tvivl om, at det var en god fisk. Alligevel blev han meget overrasket, da denne super flotte aborre på 45 centimeter med en vægt på 1350 gram kom til syne.