4,75kg Lange fra Øresund

Bobi fra Team ProFishingStore var taget på øresund med kutteren “Juventus” som sejles af Anders. Dagen gik fint med gode torsk overbord til alle mand. Bobi lagde ud med at fange en fin lange på små 2kg udover de flotte torsk. Langen blev fanget på en gul Ron thompson Thor Xp pirk, og der var begejstring over fisken. Efter at have hevet yderligere torsk overbord, fik Bobi et tungt hug som gik dybt i hårde rusk. Han troede det var en god torsk som havde hugget pirken. Alle mand blev overrasket da en lange på over en meter kom til overfladen. Den flotte lange blev gaffet og landet samt vejet til 4,75kg som var ny PR lange for Bobi i øresund. Han fangede sidste år også en lange på 4kg rent så det var ikke dårligt.

“Tak til skipper Anders som så flot fandt hele 2 langer til mig den dag.”

Knæk og bræk derude.