30 makreller på 2 timer

Testfisker Mikkel Altmann og Frederik Schramm sejlede fra helsingør ved 10-tiden med en klar parat makrel-start. Vejret var helt perfekt. De havde 4 flådstænger rigget og sildestrimler nok til en hel dags fiskeri. – Troede de.
Da de først fandt fiskene kom der virkelig gang i den, også selvom de havde regnet med at skulle have en hyggelig afslappet tur på sundet og fange nogle makreller. De løb ind i makrel mekka med konstante og voldsomme hug. Flere gange oplevede de dobbelt-, tribel- og firdobbelt hug. Det siger altså at der virkelig var gang i den!

Det blev ikke den stille og rolige tur, som de havde regnet med, nej den blev hektisk og intens men stadig sjov og hyggelig tur som de vil huske i lang tid!

I den tid hvor makrellerne var i hugget, ca. 2 timer, fangede de omkring 30 makreller med en snitvægt på omkring 700-800g. med flere der rundede 1kg. Optil flere gange stod de og tænkte at det umuligt bare kunne være en makrel, der kæmper så voldsomt og hidsigt, men op kom den ene fine makrel efter den anden.

Skulle du have lysten til at fange nogle makreller bude du tage på Øresund og prøve lykken.

K&B derude

Masser af Makreller

Så er det makreltid. Så er det nu alle de sjove hurtigtsvømmere skal fanges. På med makrelforfanget og en mindre kastepirk og ud i vandet med den. Makrellen er en meget sjov fisk at fange da den giver en rigtig god fight på lettere grej. Evald Christiansen fangede denne flotte makrel i 1 kg klassen ombord på Juventus, som sejler fra helsingør. Makrellen var den største blandt de andre som Evald fangede. Makrellerne blev fanget på sildeforfang midt i vandsøjlen.