ProFishingStore i Thailand

 

Anders og Bobi var taget til Thailand for at prøve nyt fiskegrej af, og fange nogle af de bomstærke mekongmaller. De tog til nogle forskellige kunstige søer hvor der skulle befinde sig nogle forskellige arter. To af de Thailandske catch & release søer rummer mange maller samt siamesiske karper og arapaimaer i kæmpe størrelse som de bare måtte prøve at fighte. Fiskeriet skete for det meste om aftenen hvor det blev lidt køligere, selvom det stadig var ret varmt når der er 38 grader om dagen. Der blev fisket på flåd samt en kugle forfoder på størrelse med en appelsin på en feeder. Fiskeriet var helt vildt og fiskene var stærke som okser, og ville absolut ikke ind til bredden. De fangede på 2 aftener ialt 32 mekongmaller fordelt på 10-50kg, samt siamesiske karper op til 15kg som var yderst tilfredsstillende. Fiskeriet var vildt og det var bare om at være hurtig, inden fiskene sætter sig i pælene under broen, for så er det slut. Vi fulgtes med nogle lokale lystfiskere som sagde at det ikke var fiskeri for sarte sjæle da det er enorme kræfter man er ude i, og det kan resultere i en tur i vandet eller knækkede stænger og smadrede hjul. Det var først her vores fiskeudstyr kom på prøve. Dette fiskeri er absolut noget vi kan anbefale til alle seriøse lystfiskere som vil prøve kræfter af i udlandet, med store stærke mekongmaller. Knæk og bræk Bobi og Anders.